Fladbrød med gedeost og urter

En perfekt forret som tilfredsstiller dine mest kræsne gæster!
Ingredienser
  • 1 1/4 tsk. tørgær
  • godt 2 dl lunken vand
  • 4,5 dl mel
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1/2 tsk. salt
  • 1/2 tsk. sukker
  • ca. 100 g gedeost
  • 1 bundt frisk oregano, vasket og hakket
  • 1 bundt frisk basilikum, vasket og hakket
  • 1 bundt frisk persille, vasket og hakket
  • 1 helt hvidløg, ristet (se herunder)
  • 1 dl ristede pinjekerner
Tilberedning
  1. Fladbrød eller pizza: opløs gæren i varmt vand med 1/4 tsk. sukker. Tilsæt mel, olivenolie og salt, og ælt til dejen bliver elastisk. Lad den hvile i 10 minutter, inden du ruller den ud. Dette flade brød behøver ikke at hæve.
  2. Alternativt kan du erstatte pizzadejen med en færdig pizzabund eller bruge en frosset dej. Hvis du har en bagemaskine, følger du producentens instruktioner, når du laver pizzadejen.
  3. Læg den udrullede pizzadej i en olieret pande. Læg de øvrige ingredienser på.
  4. Forvarm grillen på HIGH. Læg pizzaen i panden på grillen, reducer varmen til MEDIUM og luk låget. Bag i 5–7 minutter eller til pizzaen er sprød og osten smeltet. Hvis du anvender en færdig pizzabund, skal du i stedet lægge den direkte på grillristen.
  5. OBS! Rist hvidløg ved at lægge hele hovedet på et ark aluminiumsfolie, dryp med en spsk. olivenolie og pak derefter folien tæt rundt om hvidløget. Læg det derefter på grillen eller i 170° varm ovn i 30–40 minutter, eller til det er blødt. Lad det køle af, pres derefter det søde, ristede hvidløg ud af hvert fed i en lille skål.