Græsk Burger

Ingredienser

Burger

  • 500 gr. hakket oksekød
  • 100 gr. feta-ost
  • 50 gr. soltørrede tomater (gerne i olie)
  • 1 stk m/l æg
  • 4 spsk rasp
  • 1 tsk timian
  • 1 tsk salt
  • ¼ tsk peber
  • Efter smag, syltede rødløg
  • 4 stk Burgerboller

Tzatziki

  • 1 stk agurk
  • 2-2,5 dl. græsk yoghurt
  • 1 fed hvidløg
  • ½ tsk salt

Tilberedning

  1. Skær enderne af agurken og riv den på den grove side af rivejernet. I en skål, pres hvidløg og bland med agurk, græsk yoghurt og salt. Rør til alt er fordelt godt. Stil på køl.
  2. Skær fetaen i små stykker. Det samme med de soltørrede tomater. Bland dem begge med kødet, rasp, æg, salt og peber i en skål, og rør til farsen er ensartet blandet. Form 4 bøffer. Stil evt. bøfferne på køl i en halv times tid for at gøre dem lidt mere faste.
  3. Grill eller steg så bøfferne og rist burgerbollerne.
  4. Forden en god skefuld tzatziki på “underbollen”, læg burgerbøffen på og top den med en god portion syltede rødløg. Fordel herefter en skefuld tzatziki på “overbollen” og læg den på burgeren. Server evt. med stegte kartoffelbåde og den overskydende tzatziki.

Opskrift af Steffen Jespersen. Instagram: thefooddude.dk websted: https://thefooddude.dk/