Grillede muslinger med arrabiatasalsa

Denne ret kan serveres som forret eller hovedret. Brug dobbelt portion, hvis det skal være hovedret.
Ingredienser
  • 1/2 kg muslinger, skrubbet og renset
  • 4 modne tomater
  • 2 tørrede chili, udkernet og hakket
  • 1 god dl hvidvin
  • 3 fed hvidløg, fint hakkede
  • 1/2 løg
  • salt og peber efter smag
  • 1/2 bundt frisk basilikum, fint hakket
  • 1/2 bundt frisk persille, fint hakket
  • 2 spsk. olivenolie
Tilberedning
  1. Lav arrabiasalsaen på sidebrænderen: Læg tomater og et 1/2 løg på grillristen for at gøre dem bløde og give dem grillmærker. Lad dem svale af, og skær dem derefter i tern. Opvarm olivenolie i en stegepande på MEDIUM på sidebrænderen. Tilsæt grillet løg og hvidløg i tern. Steg kort, og tilsæt derefter muslingerne. Læg låg på, til de de åbner sig. Kasser de muslinger, der ikke åbner sig.
  2. Tilsæt hvidvin, og kog op.
  3. Læg tomattern, salt, peber, basilikum og persille i. Tilsæt chili, læg låg på og lad det syde til sovs. Jo tidligere chilien tilsættes, desto stærkere bliver sovsen krydret.
  4. Læg de kogte muslinger op i en stor serveringsskål, hæld resterende sovs over, og server med grillet brød, som kan dyppes i sovsen.