Grøntsager med balsamicoeddike

Balsamicoeddikens sødme supplerer grøntsagernes røgede smag. Hvis du har nogle madrester, kan du blande dem med kogt pasta, sorte oliven, soltørrede tomater, hakket frisk basilikum og yderligere stænk balsamicoeddike til en hurtig sommersalat.
Ingredienser
  • 2 røde peberfrugter, skåret i 2 stykker
  • 1 gul peberfrugt, skåret i stykker
  • 2 små zucchini, skåret i fjerdedele
  • 2 auberginer, skåret i fjerdedele
  • 12 cherrytomater
  • 4 porrer, skåret i skiver på langs
  • ca. 1/2 dl olivenolie
  • 1 bundt frisk timian, vasket og hakket
  • 2 knuste fed hvidløg
  • 2 spsk. balsamicoeddike
Tilberedning
  1. Rør grøntsagerne i en skål med olivenolie, timian og hvidløg.
  2. Forvarm grillen på HIGH, reducer derefter varmen til MEDIUM, inden du lægger grøntsagerne på grillen. Vend grøntsagerne én gang, og grill til de er både bløde og sprøde og har fået en fin farve.
  3. Læg dem i en skål, og stænk balsamicoeddike over. Krydr med salt og peber efter smag.
  4. Server ved stuetemperatur med valgfrit grillet kød.