Pølse med mango og fennikelchutney

Smagen af chutneyen kan varieres med forskellige krydderurter. Du kan eksempelvis erstatte persillen med koriander for at få et asiatisk touch. Hvis du vil have en hottere smag, kan du prøve at tilsætte nogle jalapeños skåret i tern. Den friske chutney kan serveres til alt krydret kød.
Ingredienser
  • 2 mango, fint hakkede
  • godt 1 kg italiensk pølse
  • 2 spsk. frisk persille, hakket
  • 1 spsk. rød chili, i tern
  • 2 tsk. honning
  • 1/2 rødløg, i tern
  • 1/2 fennikel, i tern
  • 1 tsk. limejuice
  • 1 knivspids salt
Tilberedning
  1. Juster risten til skrå stilling for at dræne fedtet væk. Forbered grillen ved at forvarme den på HIGH og pensle risten med madolie. Læg pølsen på grillen, og sænk varmen. Grill på LOW i ca. 1 minut på hver side.
  2. Bland de øvrige ingredienser til chutneyen. Køl den ned inden servering.
  3. Skær den grillede pølse i diagonale skiver, og server den med chutney.