Suppe med ristet rød peberfrugt med jalapenocreme

Suppen og cremen kan laves dagen før. Suppeopskriften kan ændres afhængig af, hvilke grillede grøntsager du anvender. Du kan prøve grillet butternutsquash og grillet porre i stedet for peberfrugt, men derefter anvende nedenstående metode. Vær kreativ og tøm køleskabet!
Ingredienser
  • 3 spsk. skalotteløg, fint hakket
  • 1/2 tsk. tørret timian
  • 1 spsk. usaltet smør
  • 12 røde peberfrugter, ristet og hakket
  • ca. 75 cl kyllingebouillon
  • ca. 1 dl tyk fløde
  • frisk citronsaft efter smag
  • salt og peber efter smag
  • 3 jalapeño, udkernet og skåret i tern
  • 1 stort fed hvidløg, hakket
  • 1/2 tsk. salt
  • ca. 1 dl cremefraiche
  • ca. 1 dl tyk fløde
Tilberedning
  1. Forvarm grillen på HIGH. Læg peberfrugterne på grillen, og grill dem hele vejen rundt, så skrællen bliver brændt. Tag dem af grillen, og lad dem køle af på et skærebræt. Når peberfrugterne er kølet af, fjerner du den sorte skal, fjerner stilk og frø og hakker derefter peberfrugten.
  2. Anvend grillens sidebrænder til at smelte smørret i en stor jerngryde eller kasserolle ved lav varme. Tilsæt skalotteløg og timian, og rør til løget er blødt. Rør peberfrugten og kyllingebouillonen i, og lad blandingen simre under låg til peberfrugterne er meget bløde, ca. 15 minutter.
  3. Brug en blender eller foodprocessor til at blende blandingen i flere omgange til den er helt glat. Hæld den blendede suppe i en ren kasserolle, og pisk fløden i. (Tilsæt mere kyllingebouillon, hvid du ønsker en tyndere suppe). Krydr det med salt, peber og citronsaft efter smag.
  4. Lav derefter jalapeñocremen ved at køre jalapeño, salt, hvidløg, cremefraiche og fløde i en foodprocessor eller blender, til de er blandet godt. (Hvis du blender for længe, kan cremen koagulere). Kør blandingen gennem en fin si over en lille skål.
  5. Ved serveringen skal jalapeñocremen have stuetemperatur, og suppen skal varmes separat. Øs suppen op i skåle, og kom creme på.